Havheks.dk

Havheks.dk

Fødselsdag!

havhekselivPosted by Havheks Sun, December 09, 2018 18:19:36
Fødselsdagsfest overstået i fin stil. Dvs. der var ikke rigtig nogen, for på dagen blev min datter syg, så aftalen på Flammen blev aflyst og i stedet spiste vi to piger hjemme i pigernes hus pizzaer, som vi hentede fra det lokale pizzaria. Alt andet lige blev det en rigtig dejlig dag.

Fødselsdage er noget underligt noget. Efterhånden som årene går, så betyder det mindre og mindre for mig at holde stor komsammen for familien. Vil egentlig hellere bruge aftenen på at spille spil med dem eller bare hygge. Måske skulle jeg overveje at kombinere det, hm.

Og alligevel er det så dejligt og hyggeligt at møde op til pyntet kontor og gave fra gaveklubben. Og blive forkælet af den 6-årige datter, der, efter at have dækket bordet, er ved at sprænges af glæde over, at mor skal åbne de pakker, hun havde købt sammen med far. smiley