Havheks.dk

Havheks.dk

Det lille, grå hus er mit!

havhekselivPosted by Havheks Mon, October 22, 2018 22:10:37
Virkelig mærkelig dag. Startede med møde - en af skolelederne spørger mig; "hvornår er det nu, du flytter?" - og jeg kan da ikke huske, at have fortalt hende det. Men rygterne går åbenbart i kommunen. Det' helt ok. Kunne så glædestrålende fortælle, at det skete i dag.

Men altså først et møde. Indkaldt i ferien og egentlig et af mine kerneområder, som det handlede om. Med et okay-oplæg, som jeg bare ikke havde set. Før 10 minutter før mødet. Og selvom min konsulentkollega gav udtryk for at være modtagelig for input og ændringer, så er det lidt svært at komme med noget der klokken ti minutter i mødet går i gang.

Min arbejdsdag blev kort i dag. Skulle jo overtage et hus. Men også forbi lægen og få skiftet hormonspiral. Ja... den sidder der, fordi jeg ellers mister så meget blod, at det bliver livstruende - uden drama. Det gik sådan set rimeligt smertefrit, indtil lægen sagde: "hmmmm.." til sygeplejersken. Efterfulgt af: "Hm... det gik ellers lige så fint indtil nu.. nu møder jeg lidt modstand, så jeg henter lige assistance". Det er ellers en super melding at få, mens man ligger der på briksen som en julekalkun. Men lang historie kort; spiralen blev sat i og av for helvede, hvor gør det ondt. Men et par Pamoler senere var jeg så klar til husovertagelsen.

Det er så totalt fint, det hus. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at føle mig max hjemme der. Havde mor med og har givet hende en nøgle - hun får brug for den, når hun skal passe barnet. ;)

Efter overtagelsen og lige at sidde der på køkkenbordet og forestille sig det hele var det så hjem. På vejen hjem kom den ventede besked så... "Jeg er pt. stadig i tvivl, så tror, at jeg trækker stikket... sorry", havde han at sige. Prøv at høre her.. jeg var bare max overskudsagtig, synes jeg selv. Så har sagt: "Alright [navn]. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du finder hende, der fejer al tvivl væk. Pas på dig selv :)". Hvad siger I så? Jeg mener det faktisk også. Han har ret - det ville være et mismatch og det vidste jeg jo også godt i går og dagen før - måske endda før jeg mødte ham. Men så er det jo, at jeg har den iboende frygt... hvad nu hvis, han var den eneste mulighed tilbage i hele verden? Skulle man så ikke kæmpe lidt for den?

Sådan helt ærligt... tror ikke på det. Jeg tror faktisk sådan helt ærligt på "the big bang". Jeg er en romantiker. Jeg tror på blomster og kram og kærlighed, der overvinder alt. Hader at se romantiske komedier - måske fordi jeg tror, at de har ret.

Så mens jeg lå der på sofaen, slog det mig. Jeg nærmer mig en række minimumskrav (I ved.. kan man som leverandør ikke levere på dem, så er man automatisk diskvalificeret) til udbudsmaterialet på Version 3. Et af dem er, at han skal ville mig. Uden tvivl. Han skal have humor. Og kunne få mig til at grine. Og han skal være sådan en, som trøster mig, når jeg bliver ked af det. Ikke sidde der rationelt og tale, men bare putte sine stærke arme (også minimumskrav) omkring mig og gøre mig fysisk tryg.