Havheks.dk

Havheks.dk

Hang on for dear life!

havhekselivPosted by Havheks Sun, March 10, 2019 21:16:45
Årgh, som det bøvler. Er på den ene side helt fuldstændig afklaret med, at mine valg de sidste par dage er helt totalt og aldeles rigtige. Jeg har blokeret alle kontaktmuligheder på min telefon. Så nu skal man virkelig, virkelig mene det, hvis man gerne vil i kontakt med mig igen. Faktisk regner jeg ikke med, at det er tilfældet -hvis man ikke har givet lyd i over en måned på trods af at have lovet 200 % ærlighed, såeh... er man nok bare ikke interesseret.

Men Twisted McGee her blev ved med at håbe. Og det er nu slukket, fordi jeg har valgt at lukke af. Uden et ord. Bare lukket skodderne for.

Og jeg ved, at det er helt, helt rigtigt valgt. Og at der ikke er nogen interesse. Men for satan, hvor irriterer det mig, at jeg ikke kan fyre den der afskedssalut af. Ikke bittert, ville sgu bare gerne have sagt ordentligt farvel. Men det skulle ikke ske - og slet ikke på mit initiativ, for det ville kunne komme over som bittert og træls og ynkeligt. Og sådan har jeg det faktisk ikke.. jeg er bare skuffet over, at han ikke var ærlig. Det ville jeg bare gerne have, at han skulle være. Jeg havde ingen forventning om, at han ville være ham med enhjørningen og flammesværdet - det vidste jeg jo, at han ikke var. Men fuck, hvor ville jeg godt have haft, at han havde lukket ordentligt for mig. Øv.

Men, dermed er a l t lukket ned. Og det forbliver det.

For jeg har brugt tid på at snakke med mig selv om, hvad det egentlig er, jeg vil. Og det lyder så banalt og lige til at kaste op over. Men jeg vil mig selv. Jeg vil lære at nyde mig selv og mit eget selskab. Blive glad over, at jeg kan føle ting igen (selv ærgelse og sorg) og blive glad over alt det, som jeg er lykkedes med.
Jeg vil stå og kigge mig selv i øjnene og sige til mig selv, at jeg ER en fucking gevinst til verden og at jeg kan skabe mit eget liv. Det hænger ikke sammen med, om jeg finder den eneste ene, Version 3. Det hænger udelukkende sammen med, at JEG skaber mit eget liv.

Og kommer han forbi, ikke? Så skal han kraftedme kæmpe for at få mig. For jeg orker ikke mere og jeg tror ikke rigtig på, at nogen nogensinde kan fremtrylle sommerfugleflaks i den mave mere.

Og det lyder så nemt og ukompliceret, når man skriver det her. Det er det slet ikke i den virkelige verden. Der er det også fyldt med tvivl og savn og lyst til at gøre præcis det, som jeg ved er usundt for mig. Men denne gang holder jeg fast.