Havheks.dk

Håndværker 2havhekseliv

Posted by Havheks Mon, December 17, 2018 08:32:28

Jamen han ville mig så ikke.
"Synes jo du er vildt dejlig og ikke mindst det sødeste væsen, jeg længe har mødt, du har en skøn humor... men... der mangler noget.. har derfor bestemt at trække stikket nu, inden jeg gør mere skade... er virkelig ked af det, og ved ikke, hvad jeg skal sige.."

Så deet... ringede og spurgte, om jeg blot skulle slette ham fra Messenger, og fik så en samling blandede signaler, herunder et "vil gerne være ven". Så det går jeg så og tygger på. Ved sgu ikke rigtig... På den ene side kan man jo ikke få for mange venner.. men på den anden. Hvis han så sidder der og swiper damer, mens vi sidder og snakker venskabeligt, hvad vil det så gøre ved mig?

Har øjeblikkeligt geninstalleret både Tinder og Badoo - og blokeret ham på begge. Gider da i hvert fald ikke se remote på flirteri.

Har på den ene side lyst til at skrive til ham lige nu og her. Har på den anden lovet mig selv at tænke mig rigtig meget om og trække luft ned i maven. Vil være helt sikker på, hvad jeg evt. siger ja til. Eller om det er bedre at komme videre.

På den positive side, så viser det sig, at jeg har en fungerende sonar. Nu skal jeg bare lære at stole på den, når den slår ud.

Og ærligt.. så var gnisten der til den store kærlighed nok ikke. Jeg mærkede heller ikke det der store sug i maven, kun velvilje. Og det kan man ikke bygge et forhold på. Det har han jo ret i.

Kan man skrue tilbage, overse at man mødte hinanden på en dating-app og få et godt venskab ud af det? Eller vil en del af mig altid gå med et håb? Tænke, tænke, tænke.

Træning, vægt, håndværker.havhekseliv

Posted by Havheks Sun, December 16, 2018 07:09:52

Træning
Denne uge har budt på noget af en repremiere for mig. For godt en måned siden fik jeg genoprettet mit medlemsskab af Fitness World. Jeg meldte mig med det samme efter genindmeldelsen på et stephold og så skete der det, at det blev aflyst. Og dermed gik luften lidt ud af mig og jeg fik mig ikke taget sammen. Før i mandags, hvor jeg besluttede mig for, at nu skulle det være. Så jeg meldte mig på et hold til onsdag aften.

Indrømmet, det holdt hårdt, og jeg var flere gange i dialog med mig selv om, om ikke bare jeg skulle smutte hjem i stedet. Men jeg gjorde det. Jeg gennemførte på holdet og er så pavestolt over mig selv. Dels over, at jeg fik bevæget mig derhen, dels over at jeg kunne følge (nogenlunde) med og at min grundform er nogenlunde, så det var uden at lide helt vildt.

I bilen på vej hjem skyllede det over mig - hvor langt jeg er kommet siden foråret, hvor jeg blev forvandlet til den der type, der bare ville gøre alt for at passe ind. Det skyllede så voldsomt ind over mig, at jeg faktisk græd lidt over det - sådan helt ærligt. Nu er jeg i fuld gang med at passe (på) mig selv og forme det liv, som jeg vil have. Det begynder at gå op for mig, at det er det, der er vigtigt. Jeg skal have formet det liv med lige præcis det indhold, som jeg gerne vil have.

Er så stolt over mig selv, at jeg kom afsted. Og at jeg kom afsted i går igen. Fik barnet passet af mormor, som har meldt sig på banen og gerne vil hjælpe mig, så jeg kan passe træningen. Og har derfor også meldt mig på træningsbanen igen på onsdag. Det gode ved, at mormor er involveret i det er, at der så er en slags indbygget tvang - jeg kommer afsted, fordi jeg har en pasningsaftale med min mor. Men også fordi jeg virkelig gerne vil. På trods af helt vildt ømme lægmuskler! :o)

Vægt
Noget helt andet er, at jeg, efter bruddet med Version 2, har tabt mig et ordentligt hak igen. Kan ikke huske, om jeg har været inde på det her før, men fakta er, at bruddet og det efterfølgende kaos med flytning, salg og køb af huse og identitetskrise, betød, at jeg smed ca. 10 kg af kampvægten.

Forhistorien er, at jeg for 7 år siden vejede 130 kg og var nået til vejs ende med at være på slankekure konstant og have det skidt med min vægt (og mig selv). Derfor fik jeg, efter en længere proces, hvor jeg snakkede meget med mig selv, en Gastric Bypass-operation.

Ganske som forventet, tabte jeg mig voldsomt det første år, hvor jeg havde diætist på og begyndte seriøst på netop steptimer i Fitness World. Da jeg vejede allermindst på det tidspunkt, var jeg nede på 73 kg. Så blev jeg gravid og tog en del på i den forbindelse og har efterfølgende brugt tid på at forsøge at komme ned i vægt igen. Det skete faktisk først rigtigt i forbindelse med min skilsmisse, hvor vægten igen røg ned. Og så har den faktisk ligget stabilt. Indtil bruddet (og optakten til den) med Version 2, hvor der røg 10 kg mere. Så jeg nu ligger og svinger omkring 68-70 kg. Er altså gået fra et BMI på 44 til et på 23.

Folk bliver altid så imponerede over det. Jeg er lidt mere... hm.. jeg synes stadig selv, at jeg kropsligt har mange fejl. Kan da godt se, at der er røget nogle kilo i den sidste omgang og har igen stået ude i tøjbutikkerne med en hel stribe af ens klædestykker i tre størrelser, fordi jeg ikke anede, hvad der passede. Og jeg ved godt, at jeg ser hammergodt ud med det rette antræk på. Ja. Helt uden jante. Det ved jeg godt, at jeg gør - og mine profilbilleder på såvel Tinder som Badoo og antallet af smigrende ord bekræfter det.

Men der er også en masse løs hud, som jeg er voldsomt bevidst om. Og en masse ar efter tre operationelle indgreb i maveregionen. Det har i datingsammenhæng fældet mig et par gange - det er utiltrækkende, det ved jeg nemlig også godt. Er så bevidst om det, at jeg kramper sammen over mig selv, prøver at gemme mig og det vil jeg nu arbejde på at rette op på. Næste iteration af Havheksen må være den, hvor jeg "advarer" på forhånd om, at når karamelpapiret ryger af, så er karamellen lidt runken, at der er en grund til det og at jeg aldrig kommer til at rette på det plastikkirurgisk. Det er mine krigsar. At jeg så også selv skal lære at være rygende ligeglad med det - det er en proces. Men hermed nyt mål sat: Jeg vil lære at hvile helt i min løshudskrop også.

Håndværker
Jeg mentalflippede jo lidt over ham i mandags. Prøvede at tøjle mig selv i forhold til ikke at blive brutal og det lykkedes nogenlunde, dog ikke mere end jeg på et tidspunkt fik skudt: "det klæder dig ikke at være usikker, det er der ikke behov for" i låget. Mødtes med ham i torsdags, da han kom fra Sjælland, hvor han befinder sig fire dage om ugen i arbejdsøjemed. Der var alt godt.. og vi taler godt sammen.. han kysser godt og jeg har lyst til at bruge mere tid sammen med ham. Men det afsporer mig totalt, at der så tikker Tinderbeskeder ind til ham. Og nej, jeg aner ikke om det blot var en Tinderbesked om, at der er matches og om han reagerer på dem. Og om det, at han er online på Messenger konstant og alligevel har en responstid på mine beskeder på laaang tid, betyder, at han har gang i andre.

Det er for så vidt også ligegyldigt.. for det handler jo igen om mig og en mangel på at hvile i mig selv. Jeg kan ikke gøre en pind ved det, hvis han har gang i Helle, Jette og Janni ved siden af mig. Men jeg kan snakke med mig selv om, hvad jeg vil med ham. Og om jeg vil byde mig til eller om jeg skal sætte mig selv i afventerrollen. Jeg tror, at jeg vælger det sidste. Hvis han virkelig gerne vil mig.. så må han vælge mig til. Det andet ender jeg med at blive såret over. Ja. (Ja.. har lige skrevet mig frem til det, tror jeg).

Så kort opsummering på lang post:
1. Jeg er begyndt at træne igen og er pavestolt over det!
2. Jeg vil arbejde på at holde af min krop og hvile i den på trods af fejl
3. Jeg vil ikke byde mig til overfor ham håndværkeren. Hvis han virkelig gerne vil noget med Havheksen, så må han komme på banen.

Yeah!

Nåja. Så vil jeg fortsætte med at øve mig i at bakke bilen ind i indkørslen - nu på dag 8 og jeg har kun været ved at fælde hækken 2 gange! smiley

Fuck it.havhekseliv

Posted by Havheks Mon, December 10, 2018 20:11:15

Jamen jeg dur bare slet ikke til det der datinghejs. Bedst som jeg tror det går helt fint og rigtigt, så sidder jeg en mandag aften og mærker tvivlen komme gnavende. Bliver overfortolkende på hvert eneste sætning, smiley eller mangel på samme. Tolker og tolker og tolker på alt og intet. Gør mig selv ked af det og får brændende trang til at blive brutal i min tilgang. Argh.

Long story short: Gåtur med ham der håndværkeren. Ingen voldsom investering, det har jeg ligesom prøvet et par gange for meget allerede og lagt alt for meget i ingenting. Så har holdt tilbage og er blevet bedt om at hoppe og smide faldskærmen. Tænkte meget over det og valgte at smide den (delvist). Har meldt tydeligt ud, har været sød, kærlig og mig selv.

På papiret.. og messenger.. ser det hele fortsat nogenlunde ud. Der er kontakt... men.. jeg er blevet usikker. Kan ikke helt sætte finger på det; mangel på smileys, mangel på komplimenter... jeg ved det ikke helt. Sonaren giver bare udslag og jeg kan mærke, at jeg så småt er gået i rustningen igen. Allerede bekymret for afvisningen, som jeg frygter handler om min fysik. Har en del løs hud, som er uattraktivt. Og måske en dealbreaker. Har bare sådan trang til at få det at vide ligeud i stedet for at få det trukket i langdrag - hvis det er det, der er på spil. Har lyst til at spørge ligeud, men tør heller ikke det. Har overbevist mig selv om, at det ikke betyder noget; jeg har ikke investeret mere end jeg har råd til at tabe. Det er bare et problem, når jeg slet ikke har råd til at tabe noget overhovedet og så alligevel har investeret.

Har i hele forløbet prøvet at holde fast i, at jeg ikke skulle all in og har ikke knyttet mig rigtigt før her i weekenden, hvor jeg overnattede efter firmajulefrokosten. Og i den forbindelse kom til at sige det højt: Han er sød og dejlig og jeg vil ham gerne. Se selv.. det er en investering. Det skulle jeg jo netop ikke. Omvendt kan man jo heller ikke forvente at han vil investere, hvis intet kommer retur.

Fucking lort.

Det tager jeg mig sgu lige en Prince Light på ude i kulden (ja mor, jeg ryger... undskyld!)

Fødselsdag!havhekseliv

Posted by Havheks Sun, December 09, 2018 18:19:36

Fødselsdagsfest overstået i fin stil. Dvs. der var ikke rigtig nogen, for på dagen blev min datter syg, så aftalen på Flammen blev aflyst og i stedet spiste vi to piger hjemme i pigernes hus pizzaer, som vi hentede fra det lokale pizzaria. Alt andet lige blev det en rigtig dejlig dag.

Fødselsdage er noget underligt noget. Efterhånden som årene går, så betyder det mindre og mindre for mig at holde stor komsammen for familien. Vil egentlig hellere bruge aftenen på at spille spil med dem eller bare hygge. Måske skulle jeg overveje at kombinere det, hm.

Og alligevel er det så dejligt og hyggeligt at møde op til pyntet kontor og gave fra gaveklubben. Og blive forkælet af den 6-årige datter, der, efter at have dækket bordet, er ved at sprænges af glæde over, at mor skal åbne de pakker, hun havde købt sammen med far. smiley


Og... så var det helt uhyggeligt rart at åbne døren i løbet af eftermiddagen og få leveret en hel kasse med blomster. Der er en historie at fortælle. Den er bare ikke helt klar til at komme ud endnu - der er nogle hop, der skal tages endnu. smiley

Kynikerenhavhekseliv

Posted by Havheks Mon, November 19, 2018 21:09:13

Mandag aften. En masse er sket siden sidste opdatering. Jeg har igen brilleret på arbejde ved at sidde og vande høns inde hos skolechefen. Denne gang ikke fordi han var urimelig, men fordi han gav mig en masse spændende opgaver, som jeg rigtig gerne vil løse.. til ug. Men jeg har kun den arbejdstid, jeg har og den er ikke uendelig, desværre. Og det gav jeg så udtryk for til min leder... og så blev det til en række misforståelser, så jeg endte med at blive så ked af det, fordi jeg troede, at skolechef nu troede, at han ikke skulle stille opgaver til mig mere.. øv. Men den blev reddet og jeg udviste (for mig) mod nok til at gå ind til ham og få forklaret grunden til min nedsmeltning.

Så på den front er alt okay igen.

Datingfront. Uha. Ham der, der holdt mig hen, holder mig fortsat hen. Jeg har opgivet alt om at det bliver til noget, så det er ok. Bortset fra, at jeg godt gad at have haft en ærlig melding fra ham. Det blev det så ikke til.

So I moved on. Tror måske, at jeg har fundet ham der.. the one.. men nu ser vi. Han er totalt dejlig, høj, maskulin... ah.. og der er en fin connection. Kryds fingre, ikke?

... og... er en kynisk type denne gang. Så holder gryden i kog med alle mulige andre også. Yikes.

"Sikke en sød konsulent"havhekseliv

Posted by Havheks Thu, November 15, 2018 07:46:54

Det har været en hektisk uge allerede og den er ikke engang færdig. Jeg arbejder 8-21 mandag til torsdag, fordi der afholdes aftenkurser, hvor jeg er underviser (hele konceptet er fantastisk og holdene giver rigtig meget energi, så selvom det er lange dage, så er de gode).

Tirsdag var det hele ved at vælte af forskellige årsager. Ikke for mig, men for min kontormakker, som blev rigtig ked af det og derfor lige havde brug for lidt luft.

Hun skulle afholde kursus med ekstern underviser, som så kom virkeligt tidligt. Jeg stødte på ham ved kaffeautomaten, hvor han forsigtigt spurgte, om han måtte få en kop kaffe. Og så tænkte jeg, at jeg lige kunne aflaste min kontormakker lidt ved at vise underviseren lokalet og hjælpe ham med at få sat op. Og det var sådan set rigtig hyggeligt at sidde og sludre med ham en halv times tid indtil min kontormakker kom og tog over.

Da hun så senere lige skulle ind og hente noget på kontoret var hendes melding: "Uha, han synes godtnok det er en rigtig, rigtig sød it-konsulent vi har heroppe".

Uha som jeg fik et bredt smil af den melding.

Sidste uge i Meny sammen med barnet, kom en helt tilfældig mand hen til mig og meddelte mig, "det er nogle helt vildt flotte sko til dig - og du ser sgu godt ud".

Derudover har ugen budt på roser fra mine kursister. De synes jeg er så god til at forklare tingene, så man kan forstå dem og få det helt ned på jorden.

Og en af de skoleledere i kommunen, som jeg (i al hemmelighed naturligvis) respekterer allermest har sendt en rigtig fin mail til mig, som fik mig til at smile bredt også. Han beroligede mig lige på det rette tidspunkt - helt uden jeg skulle bede om det.

Og så er der projektassistenten, som jeg har spurgt om at lave samkørsel med til et møde. Hvilket så udløste en lille kaskade af fjollemails, der endte med at jeg modstræbende måtte indrømme, at jeg nok ville vælge Johannes Langkilde fremfor projektassistenten. Naturligvis udelukkende pga. adgangen til Newshelikopteren (tøhø).

Har fået skolechefen til at grine et par gange. Han har rendt rundt i stresspanik og lignet en smadret havelåge. Konstaterede for mig selv, at små jokes og kagerester var vejen frem for at understøtte chefen - og det er jo min fornemste opgave som konsulent.

Alt i alt er der rigtig mange ting, som går min vej. Og som jeg skal være glad og taknemmelig for. Det er jeg også.

Men alligevel bruger jeg tid på at tænke over ham der på Messenger, som bliver ved med at holde mig hen. Burde jo bare afbryde kontakten og konstatere, at he's just not that into me.

Så memo til mig selv: Du er rigtig god. Du er meget mere værd end det. Du ER god nok. Så værdsæt lige dig selv meget mere end du gør. Sgu.

Jeg har en plan!havhekseliv

Posted by Havheks Thu, November 08, 2018 18:48:30

Blog imageSå stod jeg der i søndags. Med stumperne af min vandhane i hånden og kiggede på ekspedienten - og fik fuldstændigt overbevisende sagt: "22,1 mm luftblandere med indvendigt gevind... hvor er det nu, I gemmer dem?" Ja, selvfølgelig havde jeg googlet som en vanvittig for at finde ud af, hvad filan det var, der faldt ud af min vandhane den søndag morgen. Og ja, selvfølgelig spurgte jeg min eksmand om ikke godtnok det var en luftblander, jeg skulle have. Men jeg fiksede det selv! Sgu!

Og har selv været i gang med Polyfilla, boremaskine, skruemaskine, ravplugs, skruer og fået fæstnet to bogreoler til væggen, hængt billeder op, monteret fire skoskabe og en garderobegiraf - og jeg er så pavestolt af mig selv.

I kommunalt regi er "Empowerment" et stort buzz-ord. Jeg følger mig empowered som aldrig før, fordi jeg selv magter alt det her. Er så stolt over mig selv, sgu ja!

Det eneste, der er tilbage at tage mig sådan virkeligt af, er de ca 10 flyttekasser med skrald og prinsessereolen, som skal til storskrald. Ellers er huset up and running.

Og det tog mig kun fredag, lørdag og søndag at få det til at virke. Afbrudt af ture til Ikea, Jemogfix og en enkelt gåtur i Rebild Bakker. Med ham der, der ellers har aflyst tre gange før. Som jeg har en aftale om at ses igen med. Og som jeg tænker meget over, hvad er. Eller ikke er. Men en chance mere... hvorfor ikke. Vi snakkede fint sammen, så ingen skade sket.

Nu vil jeg tilbage til min sofa, høj musik og læsning af den administrative evalueringsrapport, som det skal handle om på arbejde i morgen tidlig.. urgh..

Weekenden står på barn, 35 års fødselsdag og så enten en tur rundt om søen (alene, ja) eller en tur til grænsen efter kaffe og sodis (alene også ja). Det kommer vejret og evt. tømmermænd til at bestemme.

Vi ses!



Hvor skal skænken stå?havhekseliv

Posted by Havheks Mon, October 29, 2018 20:32:44

Blog image
Weekenden er gået. Mandag er gået. Der kan sættes store, fede flueben ved begge. Weekenden var hård. Det gik op for mig fredag aften, at der er gået præcist to måneder fra jeg forlod Version 2's hus til jeg nu var klar til at flytte ind i mit eget hus. Det var en vild erkendelse. På to måneder har jeg nået at sælge et hus, få flyttet mine ting ind i et midlertidigt teenageværelse, få købt et andet hus (inkl. rejst penge til udbetaling, fået tjekket tilstanden af huset, optaget lån osv. osv.) og samtidig passet mit arbejde uden at tabe voldsomt mange bolde.

Men hovedet. Det har godtnok haft travlt. Og hånden på hjertet, så har det ikke været med hele vejen og jeg har lavet nogle desperate ting undervejs.

Så der sad jeg en fredag aften og faldt helt fra hinanden. Det her var jo ikke lige det, jeg satte næsen op efter, da jeg drog afsted fra min midlertidige bolig og flyttede ind hos Version 2. Jeg regnede med at skulle bo der og leve lykkeligt til mine dages ende. Sådan gik det ikke - og ærligt talt, så er det vel også ok at græde en mindre syndflod over det. Det var i hvert fald det, der skete den fredag. Så meget, at jeg ikke kunne stoppe eller berolige mig selv. Besluttede mig for at tage ud i det nye hus med elektronikting og fryserindhold - bare for at lave noget. Og i mens vi nu er ærlige, så græd jeg også i bilen på vej til huset. Aktiviteten med at sætte elektronik op virkede beroligende, så jeg kom til hægterne og var klar til store flyttedag lørdag.

Det gik overall godt med et enkelt sammenbrud midt i det hele. Over om jeg skulle have skænken til at stå eller om den skulle kyles ud. Jeg brød helt sammen - det var den beslutning, der væltede det hele. Heldigvis kom søster i samme sekund og fik mig beroliget lidt, så jeg kunne træffe en beslutning. Skænken blev. Og det var den rette beslutning.

Mit hus er nu pakket så nogenlunde ud. Jeg kommer til at bruge min næste weekend på at få køkkenskabene arrangeret - mor og søster pakkede det ud, og selvom de har gjort det godt, så trænger jeg bare til at få det arrangeret. Overetagen er i orden - der mangler at blive hængt billeder op, men det fungerer det hele. Kælderen ligner lort, men det må jeg klare i løbet af weekenden også.

Ekstra bonus har været, at datter også flyttede med ind i weekenden. Hun skal være her hele ugen og hvor er det bare rart at have hende igen!

Love-life? Hm ja. Der er en enkelt tilbage på Messenger. Han har brændt mig af tre gange - nu er vi i gang med at lave en fjerde aftale. Jeg kan mærke, at jeg er medium interesseret.. men har det også sådan, at bliver den en afbrænder mere, så blokerer jeg ham og så var det det. Jeg ved jo godt, at jeg ikke er klar til et forhold, men på den anden side... hvad nu hvis han er The One..? (Og ja.... ham der fra byen, hvor jeg lige er flyttet fra er jeg begyndt at tænke lidt på som The One That Got Away... satans, at det ikke blev til mere. Det gad jeg godt.. men jeg ved også, at mit hovede ikke er klar).

Men.. hvordan kan han komme til at kende mig, når jeg knap nok kender mig selv efter den her omgang? Hm. Opdatering følger.

Lige nu og her på en mandag aften glæder jeg mig helt vildt over at sidde i min sofa i min stue med mit fjernsyn og stearinlys. Der altsammen er MIT og som jeg ikke skal forhandle med nogen om. Yay!

Nåja. I dag var også dagen, hvor jeg (gen)indmeldte mig i Fitnessworld. Så skal der steppes igen - om ikke andet så i de uger, hvor jeg ikke har barn. Yay 2!