Havheks.dk

Havheks.dk

Glimt

havhekselivPosted by Havheks Thu, March 21, 2019 20:47:53



I går var lang dag med møder og transport (300 km, argh). Møderne var kedelige i sig selv. MEN: Jeg fik bekræftet, at jeg ikke er en nederen type, som ingen gider at snakke med - og fik nogle gode, fortrolige snakke med nogle af skolelederne i pauserne. Især snakken med en af dem - ham, jeg beundrer i al hemmelighed, fordi han er så pissedygtig - var god. Der er fortrolighed. Og det sætter jeg så meget pris på. Tak for dig.

Bekendelse: Gav slip i går aftes, var for træt til at kæmpe imod og græd og græd og græd. Over alt det, som er sket i det sidste halve år. Alt inklusiv. Bandede og hulkede, mens jeg røg 200 smøger i kulden. Gik i seng med røde og hævede øjne. Men kom igennem og tilgav mig selv på stedet for ikke at holde sammen på det hele og roste mig selv for ikke at drukne mine følelser i overspringshandlinger (datingsider, trøstespisning fx). Bedst af alt - jeg tror, at jeg godt kan give slip, føle - og overleve. Tror endda på, at jeg kommer igennem og kommer på benene igen. Skal bare give mig tiden til det.

Derudover har jeg besluttet mig for de næste syv dage at holde fast i og sige højt til mig selv mindst en gang om dagen:

0. Du må godt have følelser og være ked af det, rasende, frustreret og sørgmodig.
1. Dine følelser forsvinder ikke af, at du spiser det stykke kage/slik/hvide brød.
2. Du er dejlig og skøn og står stramt - også med + 2 kg.
3. Du er megameget værd, lige som du er.
4. Du behøver ikke bevise det over for andre end dig selv.
5. Hvil i det.
6. Giv slip.

Og ja igen; det er så nemt at skrive her. Så svært at implementere.

Men der er glimt. Af håb og tro på, at jeg kan bearbejde det, komme igennem. Måske ikke som den gamle version af mig selv - men en anden og forhåbentlig stærkere.


Parce que je le vaux bien!

havhekselivPosted by Havheks Sun, March 17, 2019 16:13:46
Prøv at høre her. Det her hylster, som jeg bebor lige nu, det er kun ½ år gammelt.

For 9 år siden vejede jeg 130 kg. Og i dag står jeg så her - 60 kg lettere (62 på en god dag, hvis jeg ikke har spist pasta i et godt stykke tid smiley). Undervejs har jeg haft tabt en god del og i forbindelse med graviditet taget en del på igen. Men summasummarum så har jeg tabt 20 kg siden jeg startede mit job i kommunen. De sidste 10 kg røg af på den voldsomt usunde måde, da jeg stod der midt i kaosset med at skulle finde et sted at bo og håndtere, at Version 2 var utro (jo; det er skam utro, også selvom der evt. ikke skete noget fysisk.. det skete online med tekst og det er ligeså slemt).

De sidste par uger er det begyndt at klikke på plads i knoppen, når det kommer til min krop. Sidder ikke længere og forhandler helt så meget med mig selv om, hvorvidt jeg skal have en størrelse XL eller en L - men bestiller den S eller M, som det skal være.

Og ja. Gu' fanden står jeg foran spejlet og siger til mig selv, at jeg ser fucking godt ud. Det gør jeg. Har endda fundet et par billeder af mig selv i det nuværende hylster og ser på dem ret tit. For at se på, hvordan jeg reelt ser ud. Og sådan helt ærligt og selvfedt, ikke? Så er STÅR jeg sgu stramt, som fætter ville sige. Jow. Der er masser af løs hud, men der går mindst et års tid, før det har trukket sig - og til den tid kan det være, at jeg skal overveje den maveskindsreduktion. I så fald skal det være for MIN skyld og ingen andres.

Men det har været en proces. Har jo ikke helt syntes, at de der datingfyre, var helt rigtige i bøtten, når de ville noget med mig - der har været en ubalance, fordi jeg ikke har været klar til at se på mig selv udefra og jeg har dybest set følt mig taknemmelig over, at de ville kigge min vej. For helt ærligt gutter - I havde ikke set sådan på mig for bare ½ år siden.. Og i hvert fald slet ikke for 9 år siden - eller bare for 2.

Men guess what? Jeg har jer stadig på block og der forbliver I (jeg er totalt kold overfor, om I har blokeret mig også - det er jer, der har tabt), for jeg er totalt meget mere værd end det, I tilbød mig. Selvom jeg indrømmer at have været fristet til at lure på jer - og installere en datingapp, så har jeg modstået... for ingen af stederne er der noget, som jeg i virkeligheden fortjener.

Og noget andet - jeg farver mit hår, går med make-up, høje hæle og neglelak fordi jeg kan!


Ikke fordi jeg vil flirte eller "har fundet noget andet interessant" (psykofreak from hell)!

Hang on for dear life!

havhekselivPosted by Havheks Sun, March 10, 2019 21:16:45
Årgh, som det bøvler. Er på den ene side helt fuldstændig afklaret med, at mine valg de sidste par dage er helt totalt og aldeles rigtige. Jeg har blokeret alle kontaktmuligheder på min telefon. Så nu skal man virkelig, virkelig mene det, hvis man gerne vil i kontakt med mig igen. Faktisk regner jeg ikke med, at det er tilfældet -hvis man ikke har givet lyd i over en måned på trods af at have lovet 200 % ærlighed, såeh... er man nok bare ikke interesseret.

Men Twisted McGee her blev ved med at håbe. Og det er nu slukket, fordi jeg har valgt at lukke af. Uden et ord. Bare lukket skodderne for.

Og jeg ved, at det er helt, helt rigtigt valgt. Og at der ikke er nogen interesse. Men for satan, hvor irriterer det mig, at jeg ikke kan fyre den der afskedssalut af. Ikke bittert, ville sgu bare gerne have sagt ordentligt farvel. Men det skulle ikke ske - og slet ikke på mit initiativ, for det ville kunne komme over som bittert og træls og ynkeligt. Og sådan har jeg det faktisk ikke.. jeg er bare skuffet over, at han ikke var ærlig. Det ville jeg bare gerne have, at han skulle være. Jeg havde ingen forventning om, at han ville være ham med enhjørningen og flammesværdet - det vidste jeg jo, at han ikke var. Men fuck, hvor ville jeg godt have haft, at han havde lukket ordentligt for mig. Øv.

Men, dermed er a l t lukket ned. Og det forbliver det.

For jeg har brugt tid på at snakke med mig selv om, hvad det egentlig er, jeg vil. Og det lyder så banalt og lige til at kaste op over. Men jeg vil mig selv. Jeg vil lære at nyde mig selv og mit eget selskab. Blive glad over, at jeg kan føle ting igen (selv ærgelse og sorg) og blive glad over alt det, som jeg er lykkedes med.
Jeg vil stå og kigge mig selv i øjnene og sige til mig selv, at jeg ER en fucking gevinst til verden og at jeg kan skabe mit eget liv. Det hænger ikke sammen med, om jeg finder den eneste ene, Version 3. Det hænger udelukkende sammen med, at JEG skaber mit eget liv.

Og kommer han forbi, ikke? Så skal han kraftedme kæmpe for at få mig. For jeg orker ikke mere og jeg tror ikke rigtig på, at nogen nogensinde kan fremtrylle sommerfugleflaks i den mave mere.

Og det lyder så nemt og ukompliceret, når man skriver det her. Det er det slet ikke i den virkelige verden. Der er det også fyldt med tvivl og savn og lyst til at gøre præcis det, som jeg ved er usundt for mig. Men denne gang holder jeg fast.

Skriftestol

havhekselivPosted by Havheks Fri, February 22, 2019 21:24:41
Fader, jeg har syndet. I en grad, så jeg skulle skamme mig og som minimum tage en uge eller to i kloster i tavshed for at tænke over mine skidte handlemåder. Det kommer imidlertid ikke til at ske, så hermed en tur i online skriftestolen.

Siden 26. august har mit liv været et stort kaos. På to måneder fik jeg det på en eller anden måde til at hænge sådan sammen, at jeg fik rejst tilstrækkeligt med kapital og logistik omkring mig til at få købt et hus, flyttet ind i det, jeg delte med eksmanden, få flyttet mine ting fra ekskæresten og flyttet ind i det, som jeg nu har købt og ejer.

I mens jeg var i gang med det og forsøgte at få det til at hænge sammen, så satte jeg plaster på mit sårede ego ved at oprette profiler på stort set alle datingsites, hvor man kan have en profil.

Jeg opførte mig som om jeg var ærlig og havde ene reelle hensigter (det troede jeg i starten også, at jeg havde). Ledte efter et seriøst forhold og den sidste kæreste i mit liv. Væltede mig i opmærksomhed. Svælgede i alle dem, der gerne ville i kontakt med mig. Gav jer alle sammen billedet af hende den groundede med styr på tilværelsen.

Men i bund og grund tjente I blot som et plaster på det sår, som jeg ikke havde råd til at forholde mig til der midt i logistikken.

I starten var jeg oprigtig nysgerrig og havde kriller i maven. Men efter skuffelse på skuffelse og afvisning efter afvisning, så blev jeg selv mere og mere lukket af overfor jer. Gav det samme - imødekommenhed, indtryk af, at jeg lukkede jer ind. Men det gjorde jeg egentlig ikke og jeg vidste det godt hele vejen. At jeg slet ikke er i stand til at lukke nogen ind i det, som i virkeligheden er mig.

En enkelt af jer opdagede det og, tror jeg, var voldsomt frustreret over det. Du kaldte det muren, som du ikke fik lov til at kigge ind bagved. Og jeg tror, når nu jeg skal være helt ærlig, at det var det, som fik dig til at trække håndbremsen. Du vidste godt - og ved det stadig - at jeg er så lukket og sårbar, at du ikke kan komme helt ind og vil ende med at såre mig. Så du trak dig og sagde til mig, at der ikke havde været sommerfugle i maven nogensinde. At det måske var dig, der ikke var helt klar. Måske er det rigtigt. Jeg tror i denne omgang, hvor du har trukket dig igen, at du har fundet noget andet, som virker bedre for dig - og den eneste grund til, at jeg ikke har blokeret dig er, at jeg et eller andet sted håber, at du er reel nok til at lukke mig ordentligt ned, fordi du har lovet mig 200 % ærlighed (selvom jeg godt så Tinderbeskederne tikke ind på din telefon, mens jeg var der - inden du trak håndbremsen i).
Til dig Skægdyr; du er godt beskyttet bag din egen mur. Jeg kan ikke på nogen måde skade eller såre dig, det kom jeg aldrig tæt nok på til at kunne. Jeg vil bare så gerne have, at du er så ærlig, som du sagde, du var og at du finder hende der, der får det til at flakse i maven på dig og som du slipper ind bag din mur. Det fortjener du sådan helt oprigtigt.

Løve. Du, som jeg brugte en del tid på også, som lukkede mig helt indenfor til at starte med - du var ikke reel overfor mig. Jeg ved, at du sad og havde gang i "kaffekoppen, der kom ind fra højre". Jeg så dig med hende og der skulle jeg have lukket dig ned. Jeg skrev endda en post her, som jeg efterfølgende slettede, hvor jeg lovede, at når jeg fik fanget dig ind og fik dig til at give dig hen til mig, så ville jeg smadre dig. Så kold var jeg. Men da det så skete, så kunne jeg sgu ikke. Trods alt beroliger det mig, at jeg ikke er komplet hjerteløs. Du gav mig så mange slag med poten og skrev så mange grimme ting til mig og jeg skulle have trukket mig alle de gange, hvor du gjorde det. Men jeg tog dig tilbage og lagde mig endda på knæ og (fore)gav mine følelser og min hengivenhed. Men: De var der ikke, de følelser. Der var kun en twisted kvinde, som ikke er i stand til at føle noget rigtigt.
Du er ødelagt, jeg ved ikke, om du kan repareres. Jeg håber det for dig. Det, du viste mig der i starten, det vil mange falde for og det er godt ved dig. Det kolde, forsigtige, mistænksomme og usikre kattedyr, du viste mig hele vejen bagefter er topmålet af uattraktivt og ærligt brugte jeg det sidste gang som min exitstrategi. Jeg kunne bare ikke mere.
Jeg ved, at jeg har skadet dig yderligere, løvehjerte, og det ER jeg skidt tilpas med, helt oprigtigt.

I to... hold kæft, hvor ville jeg gerne have kunnet føle noget for jer. Helt ærligt. Ville SÅ gerne have kunnet få flaksen i maven over jer og jeg prøvede at tvinge det frem med jer begge - på papiret kunne det være så godt med jer begge på hver sin måde. Men .. sommerfuglene er døde og jeg ved ikke, om de kommer igen.

Også til jer, som jeg ghostede: undskyld. Ingen af jer har fået sommerfuglene til at flakse i maven på mig. Ingen af jer har for alvor gjort mig blød i knæene. Jeg har nydt at fange jer ind og det har været det, som har været spændende for mig. Jeg har ikke haft nogle rigtige følelser udover velvilje, for jeg er ikke i stand til at mønstre dem, så meget fucked up er jeg blevet.

I har tjent som et plaster på det sår, som Version 2 gav mig og I har givet mig bekræftelse på, at jeg udadtil har det. Men det er der ingen af jer, der har fortjent; slet ikke de af jer, som faktisk havde reelle hensigter. Uanset, hvor mange jeg fanger ind på den måde, så heler det ikke såret. Uanset hvor meget jeg har lyst til at det kan virke på den måde, så er det ikke sådan, det fungerer. Det eneste, der sker, er, at jeg bliver mere og mere kold og afstumpet. Og det har jeg egentlig ikke lyst til at blive.

Jeg ved nu, at jeg dels slet ikke er klar og dels ikke finder nogen reel kandidat på en datingside. Jeg ved, at dem, der er der, mestendels er damaged goods som jeg selv. Og så ved jeg, at jeg ikke skal have nogen mand i mit liv, som ikke er villig til at kæmpe for MIG - ikke hylsteret og ikke hende der glimmerkonsulenten (hun findes ikke). Men mig. Som jeg er inderst inde. Og hende kan man ikke komme til at se, før jeg selv er helet og begynder at hvile i mig selv.

Hvis jeg kigger udefra ind på mig selv, kan jeg godt se, at jeg har SÅ mange ting at være glad og tilpas med. Jeg skal nu bruge al min tid på at hale mig selv ind og HVILE i, at jeg er god nok. Lykken er at finde lige her - og de sidste par dage har jeg mærket den i bittebittesmå glimt.

Crash!

havhekselivPosted by Havheks Mon, January 28, 2019 09:48:30
Sneen drysser stille ned udenfor dørene, mens jeg sidder her, trygt og godt foran computeren med kaffe og musik.

Siden sidst? Dramah, dramah, dramah! Uden at gå i detaljer, så skal jeg bare helt bestemt blive bedre til at følge det, som jeg godt ved med mavefornemmelsen. Så havde jeg været forskånet for en helvedes masse unødvendige sms'er og dittendatten. Bundlinje: Nogle mennesker har hæklefejl i kysen, og så snart man opdager det, skal man trække sig laaaaaaaaaaaaangt væk - måske endda helst ved første tegn på trouble. Det ville jeg ønske, at jeg havde gjort. Nå, men erfaring rigere, flueben, tjek!

I lørdags stod jeg op efter at være blevet vækket af min søde, dejlige datter. Gik ud i køkkenet for at brygge en kop kaffe. Og så skete det... min telefon røg ud af hånden på mig og lige ned på flisegulvet. Helt udramatisk, og den faldt fladt ned. Men øh. Den havde ikke så godt af det.



Heldigvis har jeg en helt magen-til arbejdsmodel, så jeg byttede prompte sim-kortene og kunne derfor fortsætte med at bruge telefon, som om intet var hændt. Nu lidt træls at være gift med Apple, så uret også skal omstilles til ny telefon..

Og med det skifte er jeg så også begyndt at øve mig i den knap så nemme offline-øvelse. Med til ro-i-knoppen-konceptet hører at få det. Ro. Så ikke noget med at sidde og sludre på telefonen eller at være tilgængelig for "Hvad laver du?"-tjek i døgndrift. Aldrig, aldrig mere.

I stedet vil jeg fokusere på de ting, der er gode og glade i mit liv. De ting, der giver mig energi og de mennesker, som bidrager til det.

Alle I andre.. "tag og fuck af, du for grim for mig, og din mor er med på den værste" ;)


Manden i huset og muren

havhekselivPosted by Havheks Mon, January 14, 2019 21:06:05
Jul og nytår overstået. Nå, men fik i hvert fald efter jul givet datter den store julegave, som hun har bearbejdet sine forældre for at få i et godt stykke tid. Så hermed et billede af manden i det lille, grå hus:



Med et ego på størrelse med Lolland-Falster hopper han rundt som frihopskanin inde i huset. Og shame on you alle tvivlere: Ikke een eneste gang har han skidt på gulvet - han bruger skam kattebakke (det er jeg sgu helt reelt virkeligt imponeret over, at sådan en bette skid kan finde ud af)!

Datter tager ansvaret, så godt man nu kan, når man kun er 6 år gammel - men hun sørger for ham og han søger hende, så jeg forudser et forhåbentligt langt venskab mellem de to. I går smækkede de sig inde på hendes værelse (jaer, mor havde været en dum idiot igenigen hah!).

Juleferien gik med at have barn i tre dage - og så have fætter på besøg i fem. Han kom dumpende og lang historie kort, så er han ikke på toppen helt personligt. Så undervejs i Star Warsfilm, minder om barndom og "du står sgu stramt, kusine"-komplimenter (LOL) fik vi os også nogle tunge snakke om at være i fyrrerne og ikke føle, at der er særligt meget at vise frem med stolthed. Jeg har meddelt ham, at han ikke skal sande til i tunge tanker, men komme her og bo i kælderen igen, med det vuns de dukker op og frister ham til at gøre noget dumt ved sig selv. Ikke fordi jeg har ondt af ham, men fordi jeg holder rigtig meget af ham. Og fordi jeg selv har stået der i totalt mørke og ved, hvor meget den fremstrakte hånd betyder på det tidspunkt, hvor alt andet er sort.

Helt personligt, så er jeg bange for, at den der regning, som mine kollegaer nævnte, da jeg var i sort og driftede mig igennem, nu snart har forfald.

Jeg føler, at jeg står gemt inde bag mine solide mure. De mure, der projicerer mig for omverdenen som hende med styr på livet, der hviler i sig selv, går til fitness to gange om ugen (jooooojo - stephold, jeg er stolt af den del), griner og har kække bemærkninger til det meste. Konsulenten, der løser (alt for) mange opgaver og får dem alle til at lande trods vanskelige vilkår og en urimelig chef, der taler nedladende til hende. Det er hun da for cool til at lade sig gå på af. Og det virker langt hen ad vejen både overfor andre og mig selv - det projicerede selvbillede er lige i skabet...

... men så er der ham, der ser lige igennem de mure der. Lirker helt direkte i det krakelerede fundament og ikke lader sig spise af med bullshit, fordi hans havhekseradar kan se, når jeg prøver at undvige og udfordrer mig på det. Hver gang. Han fik lirket til muren i slutningen af sidste uge. Uden at jeg helt opdagede, hvor meget. Og her står jeg så med en mur med hul i.

Rædselsslagen for, at muren vælter og nogen kommer til at se, hvor sønderskudt jeg er. Hvor sårbar og tom jeg er. At der ingen sommerfugle bor hos mig mere. At de aldrig kommer tilbage og at ingen nogensinde igen kommer hele vejen ind til mig. For så kan de krølle mig sammen.

Selv når jeg er helt alene er det svært for mig at give slip og lade tårerne løbe, selvom de presser sig på. Jeg er så bange for, at hvis jeg slipper, så stopper jeg aldrig med at græde igen. For jeg er gået i stykker - og jeg tror ikke, at jeg kan repareres.



Fødselsdag!

havhekselivPosted by Havheks Sun, December 09, 2018 18:19:36
Fødselsdagsfest overstået i fin stil. Dvs. der var ikke rigtig nogen, for på dagen blev min datter syg, så aftalen på Flammen blev aflyst og i stedet spiste vi to piger hjemme i pigernes hus pizzaer, som vi hentede fra det lokale pizzaria. Alt andet lige blev det en rigtig dejlig dag.

Fødselsdage er noget underligt noget. Efterhånden som årene går, så betyder det mindre og mindre for mig at holde stor komsammen for familien. Vil egentlig hellere bruge aftenen på at spille spil med dem eller bare hygge. Måske skulle jeg overveje at kombinere det, hm.

Og alligevel er det så dejligt og hyggeligt at møde op til pyntet kontor og gave fra gaveklubben. Og blive forkælet af den 6-årige datter, der, efter at have dækket bordet, er ved at sprænges af glæde over, at mor skal åbne de pakker, hun havde købt sammen med far. smiley




Hønsevanding. Igen.

havhekselivPosted by Havheks Mon, November 19, 2018 21:09:13
Mandag aften. En masse er sket siden sidste opdatering. Jeg har igen brilleret på arbejde ved at sidde og vande høns inde hos skolechefen. Denne gang ikke fordi han var urimelig, men fordi han gav mig en masse spændende opgaver, som jeg rigtig gerne vil løse.. til ug. Men jeg har kun den arbejdstid, jeg har og den er ikke uendelig, desværre. Og det gav jeg så udtryk for til min leder... og så blev det til en række misforståelser, så jeg endte med at blive så ked af det, fordi jeg troede, at skolechef nu troede, at han ikke skulle stille opgaver til mig mere.. øv. Men den blev reddet og jeg udviste (for mig) mod nok til at gå ind til ham og få forklaret grunden til min nedsmeltning.

Så på den front er alt okay igen.

Next »