Havheks.dk

Havheks.dk

Manden i huset og muren

havhekselivPosted by Havheks Mon, January 14, 2019 21:06:05
Jul og nytår overstået. Nå, men fik i hvert fald efter jul givet datter den store julegave, som hun har bearbejdet sine forældre for at få i et godt stykke tid. Så hermed et billede af manden i det lille, grå hus:



Med et ego på størrelse med Lolland-Falster hopper han rundt som frihopskanin inde i huset. Og shame on you alle tvivlere: Ikke een eneste gang har han skidt på gulvet - han bruger skam kattebakke (det er jeg sgu helt reelt virkeligt imponeret over, at sådan en bette skid kan finde ud af)!

Datter tager ansvaret, så godt man nu kan, når man kun er 6 år gammel - men hun sørger for ham og han søger hende, så jeg forudser et forhåbentligt langt venskab mellem de to. I går smækkede de sig inde på hendes værelse (jaer, mor havde været en dum idiot igenigen hah!).

Juleferien gik med at have barn i tre dage - og så have fætter på besøg i fem. Han kom dumpende og lang historie kort, så er han ikke på toppen helt personligt. Så undervejs i Star Warsfilm, minder om barndom og "du står sgu stramt, kusine"-komplimenter (LOL) fik vi os også nogle tunge snakke om at være i fyrrerne og ikke føle, at der er særligt meget at vise frem med stolthed. Jeg har meddelt ham, at han ikke skal sande til i tunge tanker, men komme her og bo i kælderen igen, med det vuns de dukker op og frister ham til at gøre noget dumt ved sig selv. Ikke fordi jeg har ondt af ham, men fordi jeg holder rigtig meget af ham. Og fordi jeg selv har stået der i totalt mørke og ved, hvor meget den fremstrakte hånd betyder på det tidspunkt, hvor alt andet er sort.

Helt personligt, så er jeg bange for, at den der regning, som mine kollegaer nævnte, da jeg var i sort og driftede mig igennem, nu snart har forfald.

Jeg føler, at jeg står gemt inde bag mine solide mure. De mure, der projicerer mig for omverdenen som hende med styr på livet, der hviler i sig selv, går til fitness to gange om ugen (jooooojo - stephold, jeg er stolt af den del), griner og har kække bemærkninger til det meste. Konsulenten, der løser (alt for) mange opgaver og får dem alle til at lande trods vanskelige vilkår og en urimelig chef, der taler nedladende til hende. Det er hun da for cool til at lade sig gå på af. Og det virker langt hen ad vejen både overfor andre og mig selv - det projicerede selvbillede er lige i skabet...

... men så er der ham, der ser lige igennem de mure der. Lirker helt direkte i det krakelerede fundament og ikke lader sig spise af med bullshit, fordi hans havhekseradar kan se, når jeg prøver at undvige og udfordrer mig på det. Hver gang. Han fik lirket til muren i slutningen af sidste uge. Uden at jeg helt opdagede, hvor meget. Og her står jeg så med en mur med hul i.

Rædselsslagen for, at muren vælter og nogen kommer til at se, hvor sønderskudt jeg er. Hvor sårbar og tom jeg er. At der ingen sommerfugle bor hos mig mere. At de aldrig kommer tilbage og at ingen nogensinde igen kommer hele vejen ind til mig. For så kan de krølle mig sammen.

Selv når jeg er helt alene er det svært for mig at give slip og lade tårerne løbe, selvom de presser sig på. Jeg er så bange for, at hvis jeg slipper, så stopper jeg aldrig med at græde igen. For jeg er gået i stykker - og jeg tror ikke, at jeg kan repareres.



Fødselsdag!

havhekselivPosted by Havheks Sun, December 09, 2018 18:19:36
Fødselsdagsfest overstået i fin stil. Dvs. der var ikke rigtig nogen, for på dagen blev min datter syg, så aftalen på Flammen blev aflyst og i stedet spiste vi to piger hjemme i pigernes hus pizzaer, som vi hentede fra det lokale pizzaria. Alt andet lige blev det en rigtig dejlig dag.

Fødselsdage er noget underligt noget. Efterhånden som årene går, så betyder det mindre og mindre for mig at holde stor komsammen for familien. Vil egentlig hellere bruge aftenen på at spille spil med dem eller bare hygge. Måske skulle jeg overveje at kombinere det, hm.

Og alligevel er det så dejligt og hyggeligt at møde op til pyntet kontor og gave fra gaveklubben. Og blive forkælet af den 6-årige datter, der, efter at have dækket bordet, er ved at sprænges af glæde over, at mor skal åbne de pakker, hun havde købt sammen med far. smiley




Hønsevanding. Igen.

havhekselivPosted by Havheks Mon, November 19, 2018 21:09:13
Mandag aften. En masse er sket siden sidste opdatering. Jeg har igen brilleret på arbejde ved at sidde og vande høns inde hos skolechefen. Denne gang ikke fordi han var urimelig, men fordi han gav mig en masse spændende opgaver, som jeg rigtig gerne vil løse.. til ug. Men jeg har kun den arbejdstid, jeg har og den er ikke uendelig, desværre. Og det gav jeg så udtryk for til min leder... og så blev det til en række misforståelser, så jeg endte med at blive så ked af det, fordi jeg troede, at skolechef nu troede, at han ikke skulle stille opgaver til mig mere.. øv. Men den blev reddet og jeg udviste (for mig) mod nok til at gå ind til ham og få forklaret grunden til min nedsmeltning.

Så på den front er alt okay igen.

"Sikke en sød konsulent"

havhekselivPosted by Havheks Thu, November 15, 2018 07:46:54
Det har været en hektisk uge allerede og den er ikke engang færdig. Jeg arbejder 8-21 mandag til torsdag, fordi der afholdes aftenkurser, hvor jeg er underviser (hele konceptet er fantastisk og holdene giver rigtig meget energi, så selvom det er lange dage, så er de gode).

Tirsdag var det hele ved at vælte af forskellige årsager. Ikke for mig, men for min kontormakker, som blev rigtig ked af det og derfor lige havde brug for lidt luft.

Hun skulle afholde kursus med ekstern underviser, som så kom virkeligt tidligt. Jeg stødte på ham ved kaffeautomaten, hvor han forsigtigt spurgte, om han måtte få en kop kaffe. Og så tænkte jeg, at jeg lige kunne aflaste min kontormakker lidt ved at vise underviseren lokalet og hjælpe ham med at få sat op. Og det var sådan set rigtig hyggeligt at sidde og sludre med ham en halv times tid indtil min kontormakker kom og tog over.

Da hun så senere lige skulle ind og hente noget på kontoret var hendes melding: "Uha, han synes godtnok det er en rigtig, rigtig sød it-konsulent vi har heroppe".

Uha som jeg fik et bredt smil af den melding.

Sidste uge i Meny sammen med barnet, kom en helt tilfældig mand hen til mig og meddelte mig, "det er nogle helt vildt flotte sko til dig - og du ser sgu godt ud".

Derudover har ugen budt på roser fra mine kursister. De synes jeg er så god til at forklare tingene, så man kan forstå dem og få det helt ned på jorden.

Og en af de skoleledere i kommunen, som jeg (i al hemmelighed naturligvis) respekterer allermest har sendt en rigtig fin mail til mig, som fik mig til at smile bredt også. Han beroligede mig lige på det rette tidspunkt - helt uden jeg skulle bede om det.

Og så er der projektassistenten, som jeg har spurgt om at lave samkørsel med til et møde. Hvilket så udløste en lille kaskade af fjollemails, der endte med at jeg modstræbende måtte indrømme, at jeg nok ville vælge Johannes Langkilde fremfor projektassistenten. Naturligvis udelukkende pga. adgangen til Newshelikopteren (tøhø).

Har fået skolechefen til at grine et par gange. Han har rendt rundt i stresspanik og lignet en smadret havelåge. Konstaterede for mig selv, at små jokes og kagerester var vejen frem for at understøtte chefen - og det er jo min fornemste opgave som konsulent.

Alt i alt er der rigtig mange ting, som går min vej. Og som jeg skal være glad og taknemmelig for. Det er jeg også.

Så memo til mig selv: Du er rigtig god. Du er meget mere værd end det. Du ER god nok. Så værdsæt lige dig selv meget mere end du gør. Sgu.



Jeg har en plan!

havhekselivPosted by Havheks Thu, November 08, 2018 18:48:30
Så stod jeg der i søndags. Med stumperne af min vandhane i hånden og kiggede på ekspedienten - og fik fuldstændigt overbevisende sagt: "22,1 mm luftblandere med indvendigt gevind... hvor er det nu, I gemmer dem?" Ja, selvfølgelig havde jeg googlet som en vanvittig for at finde ud af, hvad filan det var, der faldt ud af min vandhane den søndag morgen. Og ja, selvfølgelig spurgte jeg min eksmand om ikke godtnok det var en luftblander, jeg skulle have. Men jeg fiksede det selv! Sgu!

Og har selv været i gang med Polyfilla, boremaskine, skruemaskine, ravplugs, skruer og fået fæstnet to bogreoler til væggen, hængt billeder op, monteret fire skoskabe og en garderobegiraf - og jeg er så pavestolt af mig selv.

I kommunalt regi er "Empowerment" et stort buzz-ord. Jeg følger mig empowered som aldrig før, fordi jeg selv magter alt det her. Er så stolt over mig selv, sgu ja!

Det eneste, der er tilbage at tage mig sådan virkeligt af, er de ca 10 flyttekasser med skrald og prinsessereolen, som skal til storskrald. Ellers er huset up and running.

Og det tog mig kun fredag, lørdag og søndag at få det til at virke.

Nu vil jeg tilbage til min sofa, høj musik og læsning af den administrative evalueringsrapport, som det skal handle om på arbejde i morgen tidlig.. urgh..

Weekenden står på barn, 35 års fødselsdag og så enten en tur rundt om søen (alene, ja) eller en tur til grænsen efter kaffe og sodis (alene også ja). Det kommer vejret og evt. tømmermænd til at bestemme.

Vi ses!





Hvor skal skænken stå?

havhekselivPosted by Havheks Mon, October 29, 2018 20:32:44

Weekenden er gået. Mandag er gået. Der kan sættes store, fede flueben ved begge. Weekenden var hård. Det gik op for mig fredag aften, at der er gået præcist to måneder fra jeg forlod Version 2's hus til jeg nu var klar til at flytte ind i mit eget hus. Det var en vild erkendelse. På to måneder har jeg nået at sælge et hus, få flyttet mine ting ind i et midlertidigt teenageværelse, få købt et andet hus (inkl. rejst penge til udbetaling, fået tjekket tilstanden af huset, optaget lån osv. osv.) og samtidig passet mit arbejde uden at tabe voldsomt mange bolde.

Men hovedet. Det har godtnok haft travlt. Og hånden på hjertet, så har det ikke været med hele vejen og jeg har lavet nogle desperate ting undervejs.

Så der sad jeg en fredag aften og faldt helt fra hinanden. Det her var jo ikke lige det, jeg satte næsen op efter, da jeg drog afsted fra min midlertidige bolig og flyttede ind hos Version 2. Jeg regnede med at skulle bo der og leve lykkeligt til mine dages ende. Sådan gik det ikke - og ærligt talt, så er det vel også ok at græde en mindre syndflod over det. Det var i hvert fald det, der skete den fredag. Så meget, at jeg ikke kunne stoppe eller berolige mig selv. Besluttede mig for at tage ud i det nye hus med elektronikting og fryserindhold - bare for at lave noget. Og i mens vi nu er ærlige, så græd jeg også i bilen på vej til huset. Aktiviteten med at sætte elektronik op virkede beroligende, så jeg kom til hægterne og var klar til store flyttedag lørdag.

Det gik overall godt med et enkelt sammenbrud midt i det hele. Over om jeg skulle have skænken til at stå eller om den skulle kyles ud. Jeg brød helt sammen - det var den beslutning, der væltede det hele. Heldigvis kom søster i samme sekund og fik mig beroliget lidt, så jeg kunne træffe en beslutning. Skænken blev. Og det var den rette beslutning.

Mit hus er nu pakket så nogenlunde ud. Jeg kommer til at bruge min næste weekend på at få køkkenskabene arrangeret - mor og søster pakkede det ud, og selvom de har gjort det godt, så trænger jeg bare til at få det arrangeret. Overetagen er i orden - der mangler at blive hængt billeder op, men det fungerer det hele. Kælderen ligner lort, men det må jeg klare i løbet af weekenden også.

Ekstra bonus har været, at datter også flyttede med ind i weekenden. Hun skal være her hele ugen og hvor er det bare rart at have hende igen!

Lige nu og her på en mandag aften glæder jeg mig helt vildt over at sidde i min sofa i min stue med mit fjernsyn og stearinlys. Der altsammen er MIT og som jeg ikke skal forhandle med nogen om. Yay!

Nåja. I dag var også dagen, hvor jeg (gen)indmeldte mig i Fitnessworld. Så skal der steppes igen - om ikke andet så i de uger, hvor jeg ikke har barn. Yay 2!

Kravspecifikation

havhekselivPosted by Havheks Tue, October 23, 2018 21:56:33

Hvis jeg nu havde været på jagt efter et it-system, som jeg skulle bruge hver dag og gerne vil være afhængig af, så ville jeg køre efter en model som ovenstående. Hele fem enkle punkter:

1. Beskrive forretningsmæssige behov
2. Fastlægge vurderingskriterier
3. Foretage prækvalifikation
4. Indhente tilbud
5. Leverandørworkshops

Måske kan man bruge samme model til at finde en Version 3? Der er bare et problem... før jeg kan begynde at kigge efter leverandøren til Version 3, så skal jeg beskrive de forretningsmæssige behov. Det er jo svært, når jeg ikke kender forretningen, Havheks, specielt godt.

Så måske er det der, jeg skal starte. Kend brugeren først. Hm.

Så hermed:
0. Beskrive brugeren
Jeg har for ganske nyligt fået lavet personlighedsprofil i forbindelse med arbejde og er på gode dage disciplineret, stabil, velovervejet, fornuftig, metodisk, resolut, målrettet og viljestærk. På dårlige dage beskrives jeg som udiplomatisk, kold, smålig, distanceret, overkritisk, nærtagende, grov, bedrevidende, kontrollerende og arrogant.

Det helt gennemgående træk er, at jeg er super selvkritisk og har tendens til at vende alt indad og bebrejde mig selv for ting, der går galt. Jeg har behov for at stille mange spørgsmål og blive fodret med mange detaljer og det kan virke trættende, at der altid er et spørgsmål mere. Jeg er længe om at træffe en beslutning, fordi jeg har behov for at gå i detaljer og overveje dem, før jeg kommer frem til noget.

Og selvom det ovennævnte beskriver mig i en arbejdssituation, så rammer det også nogenlunde rigtigt i min ikke-arbejdsprofil. Især det med selvkritikken. Jeg tvivler rigtig meget på mig selv og tror jo slet ikke på mig selv. Er helt hysterisk dårlig til at tage i mod komplimenter - ved ikke, hvordan jeg skal tackle dem og tænker, at de ikke passer.

Jeg vil rigtig gerne have, at folk kan lide mig. Det gør, at jeg mange gange bliver kørt over. Jeg har tendens til at sige ja til ting, selvom jeg egentlig ikke har vildt lyst til dem, fordi jeg ikke vil opfattes som kedelig eller som en, man ikke kan lide. Jeg er konfliktsky til en vis grænse, men når jeg over den, bliver jeg umådelig barsk og ligefrem, så jeg nemt kommer til at støde folk fra mig. Når jeg bliver fortvivlet eller ked af det, viser det sig tit som vrede og det bliver tit misfortolket af folk omkring mig. Har i de situationer egentlig mest brug for at blive forstået, trøstet og krammet, men det sker typisk ikke, fordi jeg virker så kold og afvisende. Jeg søger bekræftelse - det handler meget om, at jeg har fået skrammer i sidste forhold - og jeg går (for) langt for at få den. Nogle gange også over mine egne grænser.

Jeg har mange ord. Også i konfliktsituationer, hvor jeg bruger rigtig mange ord. Det kan opfattes som om jeg saver folk over verbalt.

Jeg kan virke reserveret og skal se folk an. Har, i forbindelse med mine datingapp-oplevelser, øvet mig rigtig meget på at lukke mere op og vise, hvem jeg er. Der har jeg ikke fundet balancen endnu...

Jeg er kærlig og opmærksom overfor dem, der kommer rigtig tæt på. Jeg elsker at grine og snakke sammen. Elsker at være fysisk tæt på, at holde i hånd, at kramme. Jeg har skrammer fra det sidste forhold, som har gjort mig tilbageholdende i forhold til at lukke folk rigtigt ind. Jeg giver gerne mange detaljer om mig selv, men kun dem, som jeg ville fortælle til mine kollegaer også.

Lige i øjeblikket er jeg rigtig dårlig til at være alene med mine tanker. Skal øve mig i at være helt mig selv og hvile i mig selv - og det er måske der, jeg skal arbejde allerførst, så jeg kender brugeren, før jeg begynder at beskrive de behov, jeg har.

Så hermed en beslutning mere: Helt ro på og ikke mere mødes med andre, før jeg har mødt mig selv og ved, hvad jeg er og hvad jeg vil. Uanset, hvor meget jeg længes efter bekræftelsen og en at hviske, putte, kramme og kysse med. Og dukker han op... så skal jeg holde fast i mig selv og minde mig selv om, at man skal ville mig for at komme i nærheden af mig. Jeg er det værd!

Ellers venter Sunny Beach og mit trampstamp!.


Det lille, grå hus er mit!

havhekselivPosted by Havheks Mon, October 22, 2018 22:10:37
Virkelig mærkelig dag. Startede med møde - en af skolelederne spørger mig; "hvornår er det nu, du flytter?" - og jeg kan da ikke huske, at have fortalt hende det. Men rygterne går åbenbart i kommunen. Det' helt ok. Kunne så glædestrålende fortælle, at det skete i dag.

Men altså først et møde. Indkaldt i ferien og egentlig et af mine kerneområder, som det handlede om. Med et okay-oplæg, som jeg bare ikke havde set. Før 10 minutter før mødet. Og selvom min konsulentkollega gav udtryk for at være modtagelig for input og ændringer, så er det lidt svært at komme med noget der klokken ti minutter i mødet går i gang.

Min arbejdsdag blev kort i dag. Skulle jo overtage et hus. Men også forbi lægen og få skiftet hormonspiral. Ja... den sidder der, fordi jeg ellers mister så meget blod, at det bliver livstruende - uden drama. Det gik sådan set rimeligt smertefrit, indtil lægen sagde: "hmmmm.." til sygeplejersken. Efterfulgt af: "Hm... det gik ellers lige så fint indtil nu.. nu møder jeg lidt modstand, så jeg henter lige assistance". Det er ellers en super melding at få, mens man ligger der på briksen som en julekalkun. Men lang historie kort; spiralen blev sat i og av for helvede, hvor gør det ondt. Men et par Pamoler senere var jeg så klar til husovertagelsen.

Det er så totalt fint, det hus. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at føle mig max hjemme der. Havde mor med og har givet hende en nøgle - hun får brug for den, når hun skal passe barnet. ;)

Efter overtagelsen og lige at sidde der på køkkenbordet og forestille sig det hele var det så hjem. På vejen hjem kom den ventede besked så... "Jeg er pt. stadig i tvivl, så tror, at jeg trækker stikket... sorry", havde han at sige. Prøv at høre her.. jeg var bare max overskudsagtig, synes jeg selv. Så har sagt: "Alright [navn]. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du finder hende, der fejer al tvivl væk. Pas på dig selv :)". Hvad siger I så? Jeg mener det faktisk også. Han har ret - det ville være et mismatch og det vidste jeg jo også godt i går og dagen før - måske endda før jeg mødte ham. Men så er det jo, at jeg har den iboende frygt... hvad nu hvis, han var den eneste mulighed tilbage i hele verden? Skulle man så ikke kæmpe lidt for den?

Sådan helt ærligt... tror ikke på det. Jeg tror faktisk sådan helt ærligt på "the big bang". Jeg er en romantiker. Jeg tror på blomster og kram og kærlighed, der overvinder alt. Hader at se romantiske komedier - måske fordi jeg tror, at de har ret.

Så mens jeg lå der på sofaen, slog det mig. Jeg nærmer mig en række minimumskrav (I ved.. kan man som leverandør ikke levere på dem, så er man automatisk diskvalificeret) til udbudsmaterialet på Version 3. Et af dem er, at han skal ville mig. Uden tvivl. Han skal have humor. Og kunne få mig til at grine. Og han skal være sådan en, som trøster mig, når jeg bliver ked af det. Ikke sidde der rationelt og tale, men bare putte sine stærke arme (også minimumskrav) omkring mig og gøre mig fysisk tryg.

Next »